Elevopgaver til Ytringsfrihed og det politiske system

AFSNIT 1: Trykkefrihed 1770 - 1799

1. Trykkefrihedens indførelse 1770
I september 1770 indfører Danmark som det første land i verden total trykkefrihed.

• Beskriv J.F. Struensee – manden bag Trykkefrihedsloven.
• Hvad er han inspireret af?
• Hvad er formålet med at afskaffe censuren? 
• Hvordan har Struensee opnået at blive kongens fortrolige?

2. Trykkefrihedens indskrænkning oktober 1771
I oktober 1771 bliver det fastslået, at Danske Lovs bestemmelser om straf for blasfemi, majestætsfornærmelse, injurier, spådomme og afvigende religion stadig gælder. Og skrifter ikke måtte trykkes og udgives anonymt.

• Hvad er baggrunden for, at Struensee indskrænker trykkefriheden kun et år efter, at han har indført helt uindskrænket trykkefrihed?

3. Debat om ytringsfrihedens grænser
Den første debat om ytringsfriheden grænser starter i 1771.

• Hvad handler debatten om?
• Diskutér, om debattens to hovedsynspunkter stadig er aktuelle.

4. Struensees Reformstorm
Fra 1769 til 1772 når Struensee at give over 2200 kabinetsordrer. Det er senere blevet kaldt for Struensees Reformstorm.

• Hvordan ønsker Struensee at reformere landet?
• Reformerne bliver gennemført i et rasende tempo og rammer flere og flere befolkningsgrupper. Hvordan bliver Struensee fældet?

5. Trykkefrihedens gradvise indskrænkning
Frem mod 1799, hvor censuren bliver genindført, indskrænkes trykkefriheden gradvist.

• Beskriv kronprins Frederiks skiftende holdning til trykkefrihed.
• Hvilke begivenheder medvirker til, at han ændrer holdning?
• I 1790erne bliver der nedsat en trykkefrihedskommission, der skal på ny skal fastlægge nye trykkefrihedens grænser. Præsten Michael Gottlieb Birckner søger at påvirke den offentlige debat med bogen ”Trykkefrihedens love”. Hvilke synspunkter fremlægger Birckner her?

6. Trykkefrihedsforordningen af 1799
I 1799 udstedes en ny trykkefrihedslov: ”Forordning som nærmere forklarer og bestemmer Trykkefrihedens grænser ”. Læs: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/trykkefrihedsforordningen-af-1799-samt-tillaeg-fra-1814/.

• Undersøg, hvad forordningen ”forklarer og bestemmer” angående trykkefrihed og censur.
• Diskutér, hvorfor kronprins Frederik, der er landets egentlige regent, udsteder Trykkefrihedsforordningen.
• Hvordan rammer loven ”skrivefrække” forfattere som Malthe Conrad Bruun og P. A. Heiberg?

 

AFSNIT 2: På vej mod en fri forfatning 1830 – 1849

1. StænderforsamlingerI 1835 træder de danske stænderforsamlinger sammen for første gang.

• Hvad er en stænderforsamling?
• Hvad er baggrunden for, at Frederik 6. har oprettet dem?

2. ”Vi alene vide”
I hvilken sammenhæng har Frederik 6. udtalt de så berømte ord ”Vi alene vide”.

• Hvordan forholder kongen sig til de liberale blade og aviser, der begynder at udkomme i 1830erne?

3. De nationalliberale
Nationalliberalismen er en af tidens politiske bevægelser.

• Beskriv, hvordan den samler to af det tidlige 1800tals strømninger: nationalismen og liberalismen.
• Hvordan forholder de nationalliberale sig til enevælden som styreform?
• Hvordan forholder de sig den danske helstat (der består af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg)?

4. Bondebevægelsen
Bondebevægelsen opstår som en politisk græsrodsbevægelse.

• Hvilke forventninger har bondebevægelsen til kongemagten?
• Hvad er baggrunden for, at de nationalliberale og bondebevægelsen går sammen om at kræve reformer af enevælden?
• Hvordan giver myndighederne Bondebevægelsen mundkurv på?

5. 1848
I februar 1848 udbryder en revolution i Paris, der spreder sig til resten af Europa.

• Hvilke konsekvenser får revolutionen i Paris for den politiske udvikling i Danmark?
• Hvilke krav bliver fremsat til den enevældige konge, Frederik 7.?
• Opstår der revolutionære tilstande i København som i Paris?

Den Grundlovgivende Forsamling bliver etableret, og det viser sig, at de tidligere allierede Bondevennerne og de nationalliberale er uenige om den fremtidige styreform.

• Hvordan forholder de sig til demokrati? Hvordan forholder de sig til trykkefrihed og ytringsfrihed?

6. Junigrundloven 1849
Efter lange og besværlige forhandlinger bliver grundlovsteksten vedtaget og underskrevet af kongen femte juni 1849. Indgår ordet ”demokrati” i grundlovsteksten ?

• Diskuter, om der blev indført demokrati i moderne forstand i 1849.
• Censuren bliver afskaffet og ytringsheden grundlovssikret med visse begrænsninger – hvilke?

 

AFSNIT 3: Ytringsfrihed i det unge demokrati? 1870 – 1894

1. Den tidlige arbejderbevægelse
I 1871 stifter postfunktionærer Louis Pio sammen sin fætter, boghandleren Harald Brix og skolelæreren Poul Geleff en dansk afdeling af Den Internationale Arbejdersammenslutning. Den er inspireret af europæiske, socialistiske bevægelser, der bygger på Karl Marx’ ideer.

I begyndelsen af maj 1872 indkalder Pio til møde i Fælledparken.

• Hvad er anledningen?
• Hvilke konsekvenser får det for arbejderbevægelsens ledere Pio, Brix og Geleff? 
• Diskuter, hvorfor og hvordan myndighederne knægter arbejderbevægelsens grundlovssikrede frihedsrettigheder dvs. ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed.
• Diskutér, om myndighederne i dag kan forbyde foreninger for f.eks. rockere, pædofile eller islamistiske bevægelser som Hizt-ut-Tahrir.

2. Provisorietiden
Junigrundloven fra 1849 er blevet revideret i 1866 i konservativ retning. Bondebevægelsens forskellige venstrefraktioner samler sig i 1870 i partiet Det Forenede Venstre. Øverst på partiprogrammet står parlamentarismens indførelse. I 1872 får Venstre flertal i Folketinget, og partiet fremsætter krav om at få regeringsmagten. Partiet Højre, der sidder på flertallet i Landstinget, nægter imidlertid at afgive regeringsmagten. Det udløser en langvarig forfatningskamp, der bunder i en forskellig udlægning af grundloven.

• Hvordan reagerer Venstre, da Højre nægter at afgive regeringsmagten?
• Hvad går ”visnepolitikken” ud på?
• Hvordan svarer Højre igen?
• Beskriv, hvordan konseilspræsident Estrup regerer landet ved hjælp af provisoriske d.v.s midlertidige love, og hvordan forfatningskampen kulminerer i 1885.
• Og diskuter, hvordan og hvem regeringens hårde provisoriske straffelove og cirkulærer bruges til at lukke munden på skolelærere og førende Venstrefolk, både fra den moderate og radikale del af partiet.

Viggo Hørup,  dagbladet Politikens første redaktør, bliver dømt for at have overtrådt den provisoriske straffelov og fængslet.

• Diskuter Hørup-citatet: ”Når al hån og spot fordrives af sproget, hvilket middel bliver da tilbage mod dumheden, og når man binder munden på foragten, hvormed tænker man da at ave lumpenheden og den tykpandede ondskab?”
• Hvornår slutter forfatningskampen? Og hvornår får Venstre opfyldt sit mål om indførelse parlamentarisme?

 

AFSNIT 4:

1. Den moderne demokratidebat 1945 - 1946
Mens danskerne fejrer befrielsen og demokratiets sejr over nazisme og fascisme, starter opgøret med de danske nazister og deres medløbere. Det udløser en heftige debat om de udfordringer, demokratiet står over for. Mens man i 30erne havde diskuteret, om demokratiet var den rette styreform, er alle i befrielsessommeren enige om, at demokratiet har sejret over diktaturet. Men der er et behov for at få afklaret, hvad demokrati indebærer.

Demokrati og ytringsfrihed er centrale emner i valgkampen forud for valget i oktober 45. Sideløbende kører der en debat mellem fremtrædende kulturpersonligheder og akademikere.

• Beskriv debattens hovedsynspunkter, og vurder hvordan Mogens Fogs og Jørgen Jørgens demokratiopfattelse adskiller sig fra Poul Henningsens.  
• Hvordan definerer kommunisterne demokrati? Mener kommunisterne, at lighed går forud for frihed?
• Diskutér Hal Kochs demokratiopfattelse.

2. Ytringsfrihed for offentligt ansatte
Offentligt ansattes ytringsfrihed har de seneste år været til debat.

• Hvad betyder det, at offentligt ansatte har ytrings- og tavshedspligt?
• Find eksempler på, hvor offentligt ansatte må udtale sig, og hvor de ikke må.