Hvad er kultur?

Kultur er mange ting. For nogle er det arrangerede events - for andre er det alt, som har med hverdagen at gøre.
Med Trap Danmarks store leksikon fra 1974 havde et af bindene titlen Landet og Folket. Værket blev til ud fra en forudsætning af, at Danmark kunne beskrives ud fra en lang række ydre karakteristika.

Kultur er noget, som har været gennem en menneskelig intellektuel og/eller håndværksmæssig proces. Kultur kan også betegnes som det modsatte af natur. Man kan f.eks. tale om et kulturlandskab, og hermed menes der, at jorden er opdyrket af mennesker - er kultiveret. I modsætning til et fredet naturområde, hvor man netop fjerner muligheden for at sætte et kulturelt præg på landskabet. Og hermed hører de lette forklaringer op, for kulturbegrebet er blevet fortolket meget forskelligt gennem årene, og det har givet sig udslag på mange tankevækkende måder. 

Natur og kultur

Naturen og kulturen som modsætningspar har gennem århundreder skiftet status. I 1800-tallets romantik tillagde man naturen en stor kraft, og litteraterne mente at kunne læse alt muligt ud af naturen. Også det at leve på landet i forhold til i storbyen har gennemgået en stor udvikling. At bo på landet har op gennem 1900-tallet båret på en kultur af de små og overskuelige enheder, som gav et fælles kulturelt ståsted. En forfatter som Erling Jepsen i begyndelsen af 2000-tallet skildret landsbysamfundene som arnesteder for alt ondt. På samme måde som filminstruktøren Lars von Trier i sine film har skildret naturen som ubønhørlig og ond. 

Danmark er en homogen kultur

Leksikonet Trap Danmark var i mange år et yndet sted at hente informationer om danske forhold. Den sidste opdatering var i 1974, og et af de selvstændige bind med "Landet og Folket". Landet lod sig beskrive gennem bl.a. kortlægning, jordbundsforhold, erhverv, befolkning, beboelse, styrelse og forsvar. Folket blev beskrevet ud fra sociale forhold, kulturelle forhold, uddannelser, forskning, kunst, presser, teater, film og kirkelige forhold. Alt sammen pegede på, at Danmark var og er et meget homogent folk, hvor de samme forhold gør sig gældende parallelt i Ringkøbing og i Roskilde - blot med mindre variationer. Der er næppe noget land i verden, som er så homogent som Danmark. 11% af befolkningen er født udenfor Danmark, og det er færre end nabolandene. Vi har ikke mindretal med nævne værdige grænselandsproblemer. Vandet omgiver os på de fleste sider, og i Sønderjylland er det tyske mindretal en velintegreret del af Danmark.

Den tidligere britiske ambassadør i Danmark James Mellin kaldte i 1992 Danmark for et stammesamfund. Det var ifølge ambassadøren en væsentlig forklaring på, at vi har en relativt stor lighed og at vi accepterer et højt skattetryk. I stammen passer man på hinanden. 

De fleste andre lande i verden har meget mere sammensatte kulturer end os. Og det er en del af forklaringen på, at vi som danske har brug for at forstå andre kulturer. På pluskontoen tæller imidlertid, at vi som borgere i et lille land altid har været stærkt afhængige af at kunne samhandle og eksistere med omverdenen. Derfor har vi gode sprogkundskaber og en velfungerende infrastruktur til vores samhandelspartnere. Danskere rejser også meget i udlandet, og det giver kulturforståelse på turistniveau.

Kulturforståelser

Hvis man går 20 år tilbage i tiden havde DR en lang række kulturprogrammer, f.eks. filmmagasin, litteraturmagasin og teatermagasin. I dag er disse kulturprogrammer forsvundet fra hovedkanalen DR1, som i stedet har samlet det hele i Aftenshowet. Argumentet herfor er, at "kultur er alt, hvad der har med mennesker at gøre", og at det derfor er forkert at samle det i specifikke kasser. Denne diskussion bølger frem og tilbage, og argumenterne skifter fra tid til anden. 

Når man i faget kulturforståelse taler om kultur, sker det helt overordnet ud fra to forståelser:

  1. Den æstetiske kulturforståelse
  2. Den antropologiske kulturforståelse

Disse begreber gennemgås i det følgende afsnit.