Teori, Høj- og lavkontekstuelle samfund
Kontekst betyder at se noget i sammenhæng. I kulturer med højkontekst ligger meget kommunikation implicit og behøver derfor ikke artikuleres. En højkontekst kultur kan være svær at afkode, og som gæst kan man let komme til at fejlfortolke intentioner fra værtens side. Man kan kalde højkontekst for gruppe- eller menighedssprog, da det kræver indsigt i gruppens normer for at forstå kommunikationen.
Højkontekst kulturer:
- Værdsætter traditioner og fostrer langvarige forhold.
- Bruger nonverbal kommunikation, så som stemmeleje, ansigtsudtryk, kropsprog osv.
- Er ikke-konfronterende og mere indirekte. Afslag skal tolkes ud fra implicit kommunikation.
- Er mere kollektivistiske. Identiteten ligger i gruppen. Harmonien i gruppen værdsættes.
- Stærke rammer. Man tilhører en bestemt gruppe.
- Forandring sker langsomt.
I lavkontekst kulturer er man meget eksplicit i sin kommunikation. Man er bange for, at modtageren ikke forstår baggrunden og ridser derfor nogle gange historien op fra Adam og Eva. I lavkontekst kulturer mener man, at alt ansvar for at en kommunikation går igennem påhviler afsenderen af budskabet.
Lavkontekst kulturer:
- Har flere og mere kortsigtede forhold.
- Kræver udtrykkelig kommunikation, da den ekstra kontekst mangler.
- Kommunikationen er mere direkte og konfronterende.
- Er mere individualistisk. Identiteten ligger hos den enkelte. Sætter individuelle behov højt.
- Har brug for at alt information ligger i beskeden.
- Forandring sker hurtigt.
Kommunikation mellem personer fra høj- og lavkontekst kulturer rummer alle faremuligheder. Man kan komme til at tale op eller ned til hinanden, man kan fornærme hinanden og tale forbi hinanden. Hvis en person fra en lavkontekst-kultur er direkte og pågående, kan vedkommende blive betragtet som ubegavet eller ubehøvlet ved at stille spørgsmål om alt muligt - at søge at gå bagom forudsætningerne. Omvendt kan en person fra en højkontekst-kultur blive betragtet som en inkompetent tidstyv uden handlekraft. Begge dele er sagt ud fra en etnocentristisk synsvinkel.
Eksempler på høj kontekst lande inkluderer: Brasilien, Japan, Kina og de Arabiske lande.
Eksempler på lav kontekst lande er: Skandinavien, Tyskland, og USA.
Litteratur
Edward T. Hall: ” Beyond Culture”, 1976